Maren Kassesforte til Blåhøj og retur

Tur 5

3,5 km

Turen er ikke egnet til handicappede og barnevogne

Man kan gå fra Æ Bach Hus i Barsmark til bakken Blåhøj - et af Løjt Lands høje punkter - via markvejen Maren Kassesforte. Det er en gammel markvej, som starter lige overfor Æ Bach Hus. Ved Æ Bach Hus er en lille parkeringsplads - og der findes en større parkeringsplads 150 m oppe ad vejen. Man går ind på Maren Kassesforte mellem de to gamle huse lige overfor Æ Bach Hus. Man kan næsten tro, at det er en græsplæne, der hører til et hus, men fortsæt roligt videre - og inden længe er man på selve stien. Det er muligt at cykle på stien - med forsigtighed!

Efter 100 m møder man en meget flot gammel sten ved indgangen til en mark. (Læs om denne sten under fanebladet MERE INFO). Stien fortsætter opad med nogle flotte udsyn til de omgivende bakker. Efter ca. 800 m kommer man til en tværvej (Langagerforte), og her skal man holde tv., og derefter går man, indtil man møder landevejen, Skrevenstensvej.

Man drejer så th. og følger vejen op forbi gården Blåhøj. Umiddelbart efter gården er der en lille P-plads, og man kan nu gå ind langs æblehaven og marken op til Blåhøj, hvor man kan nyde udsigten i alle retninger. Fra Blåhøj kan man fx. se kirkespiret i Løjt, Barsø, Varnæs Hoved, Nordals og Fyn. På toppen af Blåhøj er der en informationstavle, der fortæller om Blåhøj og et sagn om en hovedløs præst. Der er også et bord med bænke.

Man følger samme vej retur mod Barsmark. Når man ad markvejen kommer tilbage til Maren Kassesforte, drejer man th.; men man kan også vælge at gøre turen lidt længere (ca. 1,5 km) ved at gå ligeud ad Langagerforte. Den vil føre en ud til landevejen i Barsmark, og her fra kan man gå th. tilbage til Æ Bach Hus.

Kort

Maren Kassesforte

Vejen mellem de to huse har fået navn efter Maren Kasse, som i 1700 tallet boede i huset til venstre for stien, der nu bærer hendes navn.

Blåhøj

Blåhøj er en af de mange bakker på denne del af Løjt Land. Bakkens top ligger 80 m o.h. Forstavelsen blå betød tidligere også 'mørkfarvet'.
Mange mennesker tror, at Blåhøj er den højeste bakke på Løjt Land; men der findes højere bakker længere mod vest. Her ligger Trendbjerg, som er hele 91 m o.h.

I Skovby siger man, at man har 17 'bjerre' omkring byen. Blåhøj er et af disse "bjerge"

Petrea Smith har i bogen Det gamle Løjt, bind I - 1978, lavet en liste over navnene på de sytten bakker:

Thomasbjerg
Hauerbjerg (Kragesgaard)
Arnbjerg (ved Skrevensten)
Skybjerg (ved Nattergaleskoven)
Trendbjerg (ved den gamle Smedie)
Svendsbjerg
Fæletbjerg
Trilbjerg (Hans Jespersens gruskule)
Brændevinsbjerg (ved Høgebjerg)
Thulesbjerg
Svensbjerg (bag den gamle skole)
Æbjerg
Foldbjerg (Otto Olesens)
Skarrebjerg (Peter Jac.s gård)
Brunbjerg
Blåbjerg: Blåhøj?
Syttens Bjerg (Helmut Krags Mark)


Om markstenen på Maren Kasses forte

På stenen står der på nudansk:
"Denne løkke med mere er erhvervet ved byttehandel fra Kopperholt Anno 1798 af I. S."

Men hvem er så personen I:S?

Slægtsforsker Lars Jensen (fra Løjt Kloster) har undersøgt det og skriver:

Jeg har i 2017 fotograferet en anden sten ved Bossensgård, der i sin tid var en stor firelænget gård (brændte i 1914).

Foto: Lars Jensen
Foto: Lars Jensen

Stenen har tre ejermærker indhugget og i bogen 'Gårde og Slægter i Løjt sogn' har jeg fundet frem til, at initialerne må betyde:
"M:B 1703" er initialer for Marcor Madsen Bossen
"M:B 174?" er initialer for sønnen Mads Marcorsen Bossen, han levede o. 1705-87 og var gift men døde barnløs)
"I:S 1787" er Jes Hansen Skov (Schau). Han levede o. 1747-1820 og var søn af Hans Jessen Skov og Kjersten Christensdatter i Sønderskov

Så forløbet er nok sådan, at Mads Marcussen Bossen døde barnløs i 1787, og Bossensgård blev købt af Jes Hansen Skov. Elleve år senere blev der i 1798 foretaget et "markbytte" med gården Kopperholt, der ligger i nærheden af Bossensgård.

Vandrette træer i hegnet

Der er stadig mange hegn på Løjt Land - selv om der er forsvundet en del igennem de sidste tredive år. Hegnene af ask, tjørn, slåen, hunderoser mm. står omkring marker og langs veje. Hegnene blev/bliver vedligeholdt med jævne mellemrum (7-10 års mellemrum), så de kan holde sig unge. De blev skåret helt ned og kunne så vokse op igen. Udvalgte skud af hassel og ask blev knækket og bøjet ned og holdt fast. Fra knopper på de bøjede grene kunne der nu vokse nye langskud op. De tvegede træer var med til at holde kreaturerne inde på marken.

Man kan rundt on i hegnene (især på den fredede del af Barsmark, hvor hegn ikke må fjernes) finde asketræer, der er groet vandret langs med hegnet og være en halv meter tykke og 3 til 4 meter lange med skud, der stikker til vejrs. Disse træer kan vore op til hundred år gamle.

Man kender kun skikken med at nedtvege træer fra Løjt Land, Genner og Barsø.

Et gammelt nedtveget træ på Maren Kasses forte
Et gammelt nedtveget træ på Maren Kasses forte

Ordet 'en tvege' betyder en gren eller stamme, der har delt sig i to nye grene, tvedelt.