Maren Kassesforte til Blåhøj og retur
Tur 5
3,5 km
Turen er ikke egnet til handicappede og barnevogneMan kan gå fra Æ Bach Hus på Barsmark Bygade i Barsmark til bakken Blåhøj - et af Løjt Lands høje punkter - via markvejen Maren Kassesforte. Det er en meget gammel markvej, som starter lige overfor Æ Bach Hus. Ved Æ Bach Hus er en lille parkeringsplads til 2-3 biler - men der findes en større parkeringsplads 150 m oppe ad vejen. Man går ind på Maren Kassesforte mellem de to gamle huse (tv. for husnummer 164) lige overfor Æ Bach Hus. Man kan næsten tro, at det er en græsplæne, der hører til huset, men fortsæt roligt videre - og inden længe er man på selve stien. Det er muligt at cykle på stien - men med forsigtighed!
Efter 100 m møder man en meget flot gammel sten ved indgangen til en mark. (Læs om denne sten under fanebladet MERE INFO). Stien fortsætter opad med nogle flotte udsyn til de omgivende bakker. Efter ca. 800 m kommer man til en tværvej (Langagerforte), og her skal man holde tv., og derefter går man, indtil man møder landevejen, Skrevenstensvej.
Man drejer så th. og følger vejen op forbi gården Blåhøj. Umiddelbart efter gården er der en lille P-plads, og man kan nu gå ind langs æblehaven og marken op til Blåhøj, hvor man kan nyde udsigten i alle retninger. Fra Blåhøj kan man fx. se kirkespiret i Løjt, Barsø, Varnæs Hoved, Nordals og Fyn. På toppen af Blåhøj er der en informationstavle, der fortæller om Blåhøj og et sagn om en hovedløs præst. Der er også et bord med bænke.
Man følger samme vej retur mod Barsmark. Når man ad markvejen kommer tilbage til Maren Kassesforte, drejer man th.; men man kan også vælge at gøre turen lidt længere (ca. 1,5 km) ved at gå ligeud ad Langagerforte. Den vil føre en ud til landevejen i Barsmark, og her fra kan man gå th. tilbage til Æ Bach Hus.
Maren Kassesforte
Vejen mellem de to huse har fået navn efter Maren Kasse, som i 1700 tallet boede i huset til venstre for stien, der nu bærer hendes navn.
Maren Kasse er også nævnt i en af de få dagbøger, der er bevaret på Løjt land. I Paul Hansens dagbog fra 1740-1745 findes følgende lille note fra 1743:
den 20. [November 1743] war Maren Kasses hier. Sie kauft eine Quie für 4 Rd. Sie hat bezahlt
Paul Hansen var genbo til Maren Kasse. Han ejede Jacobsgård, der ligger på den anden side af vejen over for Maren Kasses hus.
Vejen er ældre, idet den også findes på Johannes Meiers håndtegnede kort over Barsmark fra 1641.
Blåhøj
Blåhøj er en af de mange bakker på denne del af Løjt Land. Bakkens top ligger 80 m o.h. Forstavelsen blå betyder i gammel sprogbrug 'mørkfarvet'.
Mange mennesker tror, at Blåhøj er den højeste bakke på Løjt Land; men der findes højere bakker længere mod vest. Her ligger Trendbjerg, som er hele 91 m o.h. Og flere af de bakker, der ligger i nærheden af Trendbjerg er også over 80 meter over havet. Men selv om Blåhøj ikke er sognets højeste bakke, så har man en af de smukkeste udsigter fra toppen af højen.
De unge karle og piger fejrede tidligere også Skt. Hans ved at brænde bål på Blåhøj.
Skt. Hans blev fejret af de unge på Blåhøj, hvis vejret var godt. I dagene før blev der samlet kvas og træ og desuden medbragt en halvtom tjæretønde Ved 22-tiden blev bålet tændt. Også andre steder blev der tændt bål, på Sundeved, Als, Barsø, Knivsbjerg, Sønderballe, ja selv på Fyn kunne man se flere bål. Det var naturligvis ikke noget gilde at deltage i for en 11-årig dreng, men far gav efter. Da det begyndte at skumre, red han mig i retning af Blåhøj. På nabohøjen så vi den samme udsigt. De unge sad og stod rundt om bålet. De var i høj stemning, sang hjemstavnssange, både tyske og danske og drak af de medbragte flasker (alkohol hører her i Norden altid med ved sådanne lejligheder). Vi overværede senere, at det brændende tjærefad rullede ned ad højen, hvorefter vi red hjem. De unge mennnesker festede videre på højen, indtil solen gik op over Fyn igen.
I Skovby siger man, at man har 17 'bjerre' omkring byen. Blåhøj er et af disse "bjerge"
Thomasbjerg
Hauerbjerg (Kragesgaard)
Arnbjerg (ved Skrevensten)
Skybjerg (ved Nattergaleskoven)
Trendbjerg (ved den gamle Smedie)
Svendsbjerg
Fæletbjerg
Trilbjerg (Hans Jespersens gruskule)
Brændevinsbjerg (ved Høgebjerg)
Thulesbjerg
Svensbjerg (bag den gamle skole)
Æbjerg
Foldbjerg (Otto Olesens)
Skarrebjerg (Peter Jac.s gård)
Brunbjerg
Blåbjerg: Blåhøj?
Syttens Bjerg (Helmut Krags Mark)
Om markstenen på Maren Kasses forte
På stenen står der på nudansk:
"Denne løkke med mere er erhvervet ved byttehandel fra Kopperholt År 1798 af I. S."
Men hvem er så personen I:S?
Slægtsforsker Lars Jensen (fra Løjt Kloster) har undersøgt det og skriver:
Jeg har i 2017 fotograferet en anden sten ved Bossensgård, der i sin tid var en stor firelænget gård (brændte i 1914).
Stenen har tre ejermærker indhugget og i bogen 'Gårde og Slægter i Løjt sogn' har jeg fundet frem til, at initialerne må betyde:
"M:B 1703" er initialer for Marcor Madsen Bossen.
"M:B 174?" er initialer for sønnen Mads Marcorsen Bossen, han levede o. 1705-87 og var gift men døde barnløs.
"I:S 1787" er Jes Hansen Skov (Schau). Han levede o. 1747-1820 og var søn af Hans Jessen Skov og Kjersten Christensdatter i Sønderskov.Så forløbet er nok sådan, at Mads Marcussen Bossen døde barnløs i 1787, og Bossensgård blev købt af Jes Hansen Skov. Elleve år senere blev der i 1798 foretaget et "markbytte" med gården Kopperholt, der ligger i nærheden af Bossensgård.
Vandrette træer i hegnet
Der er stadig mange hegn på Løjt Land - selv om der er forsvundet en del igennem de sidste tredive år. Hegnene af ask, tjørn, slåen, hunderoser mm. står omkring marker og langs veje. Hegnene blev/bliver vedligeholdt med jævne mellemrum (7-10 års mellemrum), så de kan holde sig unge. De blev skåret helt ned og kunne så vokse op igen. Udvalgte skud af hassel og ask blev knækket og bøjet ned og holdt fast. Fra knopper på de bøjede grene kunne der nu vokse nye langskud op. De tvegede træer var med til at holde kreaturerne inde på marken.
Man kan rundt om i hegnene (især på den fredede del af Barsmark, hvor hegn ikke må fjernes) finde asketræer, der er groet vandret langs med hegnet og være en halv meter tykke og 3 til 4 meter lange med skud, der stikker til vejrs. Disse træer kan være op til hundred år gamle.
Man kender kun skikken med at nedtvege træer fra Løjt Land, Genner og Barsø - og på halvøen Angel ved Flensborg, hvor hegnene kaldes for knicks (som henleder til knæk).
Ordet 'en tvege' betyder en gren eller stamme, der har delt sig i to nye grene, tvedelt.
Hvad er Æ Bachhus?
Æ Bachhus er i vores dage et madpakkehus, der ligger på Barsmark Bygade på Løjt Land.
Æ Bachhus, et lille bagehus, blev opført ved Bossensgård i 1870erne. De prøjsiske brandmyndigheder havde udstedt et forbud mod, at man havde bageovne i de stråtækkede huse. Brandfaren var for stor. Bageovnene blev nemlig varmet op med brænde og dermed åben ild.
Derfor opførte man mange steder i Sønderjylland små bagehuse med en stor muret bageovn lidt væk fra gården. Æ Bachhus er et af de få bagehuse, der nu er tilbage i Sønderjylland.
Bossensgård brændte dog alligevel i 1914. Derefter blev bagehuset ikke længere brugt som bagehus. I en periode frem til 1944 rummede huset et hjulmagerværksted - og stod så siden tomt.
Huset blev restaureret omkring 2006 og er nu stillet til rådighed som et frokost/madpakkehus. Man kan finde ly indendøre og der er borde og bænke med plads til 15-20 personer.
Æ Bachhus er et godt udgangspunkt for gåture på den østlige del af Løjt Land. Der findes et par P-pladser ved huset - og man kan 150 m længere op ad vejen finde en større parkeringsplads ved Æ Sprøjthus.