Rundt om æ Kjers og Spramshusevej

Tur 18

3,9 km

Gå en lille køn tur ved Barsmark ende - Løjt Lands sydøstlige del. Der er bl.a. udsigter til Als, Varnæs, nogle store gamle gårde - og en bakke, der har fået navn efter en norsk fjeldside.

Kør med Barsmark Bygade mod syd. Ved Ottergårdsforte holdes ned ad grusvejen tv. - og på et tidspunkt kommer man frem til æ Fiskplads, en lille P-plads med plads til to biler - ofte brugt af fiskere!

Start turen ved at gå videre ned ad Ottergårdsforte. Første gård på højre hånd er Ottersgård - som har givet vejene navn. På venstre hånd passeres den tilgroede Elssø og på højre hånd ligger gården Vestre Ottesgård.
Ved vejkrydset lidt længere fremme holdes tv. forbi en lille sø, der ligger til højre. Lige syd for søen kan man se en lang skråning, som vejen også går op ad. Denne skråning kaldes i Barsmark for "Æ top a æ li". Ordet li er norsk for en fjeldside.

Når man kommer op på toppen af den lille bakke kan man tv. se gården Elsholm. Gå videre ad markvejen (som kaldes Sønderskovvej - ikke at forveksle med Løjt Sønderskovvej). Nyd udsigten ud over Aabenraa Fjord med kig til både Varnæs og Als.

Når man når frem til Spramshusevej, kan man vælge at forlænge turen med et par kilometer ved at dreje tv. ned mod vandet. Man skal i givet fald tilbage ad samme vej.

Man kan også blot gå th. og fortsætte ad Spramshusevej, indtil den støder ud til Barsmark Bygade. Her holder man th. og går tilbage mod P-pladsen på Ottergårdsforte. Undervejs kommer man på venstre hånd forbi gården Lontoft. Her har man har genopbygget en stor bullade.

Kort

Æ Kjers og guldgraveren fra Løjt

Navnet på turen, æ Kjers, stammer fra, at der en gang har boet en Julius T. Kjer på Vestre Ottesgård. Man plejede i Barsmark at sige, at man gik rundt om 'æ Kjers', når man gik den vej.

Julius Truelsen Kier havde et meget eventyrligt liv. Han blev født i Løjt Kirkeby i 1830 og kom fra ringe kår. Som ung tog han, som så mange andre drenge fra Løjt Land, ud at sejle. I 1848 kom skibet til San Fransisco. Guldfeberen var begyndt at rase, fordi der var fundet guldklumper ved Sacramentofloden, og hele hele besætningen stak af for at søge lykken der.

Julius T. Kier arbejdede som guldgraver og som medhjælper i en forretning og blev senere bestyrer af en anden forretning. Han samlede sig en formue i løbet af tyve år.
I 1869 rejste han hjem igen og købte Ottesgård på ca. 60 tønder land - og siden købte han mere jord til. I 1870 blev han gift og byggede stuehuset om. Efter en brand i 1889 blev der bygget en ny moderne stald.

Hans store interesse var haven ved gården. Han rejste rundt og købte planter og træer til prydhaven og æblehaven. Og haven skal have været lidt af en seværdighed. Gad vide, om der stadig findes træer fra hans tid på gården?

Julius T. Kier døde i 1905.

Julius Truelsen Kier - en guldgraver fra Løjt

Æ lejgaf

Mange af markerne på Løjt Land var førhen 'løkker', dvs. marker omkranset af hegn. Markens indkørsel var ved æ lejgaf. Bønderne satte et led af træ op sat fast på et par stenpæle, kaldet æ lejgafsten. Man kan endnu nogle steder se disse sten stå ved indkørslen. I nyere tid er stenene også blevet flyttet hjem til gården for at pynte foran gården eller i haven.
Nogle af stenene har af og til ejerens navn og et årstal indhugget. Stenpælene har som regel indhugget huller til de jernkroge, som leddet blev hængt på. Leddene blev tit tjæret om foråret.

Mads J. Lildholt skriver i artiklen 'Vore veje' i bogen Det gamle Løjt, bind 5, at man før i tiden sagde: "En god mark er vel nok et godt lej værd!". I artiklen kan man læse meget mere om vejnavne, veje og hegn på Løjt Land.

Et led med lejgafsten ved Østergård, Otteregårdsforte i Barsmark Ende.

Elssø og Elsholm

Navnet på søen Elssø kommer fra ordet Ejlsø dvs.Iglesø. Der har nok været mange igler i denne sø.

I middelalderen (år 1351) kaldes gården Elsholm for Yggylsyøholm - og da var gården en adelsgård tilhørende adelsmanden Marquard Ruthæ.

Elsholm ligger, som navnet siger, beskyttet på en holm i en nu snart forsvunden sø. Omkring gården er der spor af voldgrave. Nationalmuseet har lavet undersøgelser her, og de viser, at der har ligget en middelalderlig borg.

Gården Blåsholm i Stollig ligger også på en holm i en nu udtørret sø - og nogle lokalhistorikere mener, at der også kan have ligget en borg i middelalderen

I det 16. århundrede blev Elsholm delt i to fæstegårde kaldet Østre og Vestre Elsholm. Omkring 1870 blev de to gårde igen lagt sammen, og i 1957 overtog skibsreder M. Jebsen gården Østre Elsholm. Her byggede han nye udhuse og stalde i gammel stil.

Gården Elsholm på Ottergårdsforte 75