Barsø

Tur 22

6,8 km

Mange steder fra Løjt Land kan man se over til Barsø. Og når man ser færgen sejle sin faste ture mellem øen og fastlandet - så skal man vide, at denne lille dejlige ø er en rejse værd.

færgens hjemmeside kan man finde sejlplanen og andre oplysninger. Det anbefales at bestille plads på færgen både til udturen og hjemturen ved at ringe på tlf: +45 7376 8800 mellem kl. 07:30 – 17:30 på hverdage og kl. 08:00 – 17:00 på lørdage og søn- og helligdage.

Turen tager sit udgangspunkt ved færgelejet ved Barsø Landing, hvor man kan parkere sin bil. Efter en overfart, der tager 15 minutter, ankommer man til færgelejet og den lille lystbådehavn.

Lidt oppe ad vejen Barsø Bygade ligger der på venstre hånd toiletter - og et informationssted, hvor man kan læse om øen. Rundt om på øen kan man finde små skilte med et kort, der viser veje, stier og afstande, så man selv kan planlægge sin tur rundt på øen.


Find selv vej ved hjælp af de små skilte, der findes mange steder på øen

Man kan gå øen rundt, ca. 7 km. Ved hjælp af de små skilte kan ø-rundturen afkortes flere steder, og man kan begive sig ind på vejene midt på øen. Den nordlige del af Barsø er kuperet - mens den sydlige del er mere flad.

Barsø rundt

Fra færgelejet kan man gå til højre, mod syd. En vej fører ned til et hus, der ligger tæt på vandet. Der må man gå ned på en smal sti i strandkanten. Denne lille del af turen kan være lidt svær at gå, især i tilfælde af højvande. Snart kommer man ud på det store flade græsningsoverdrev, Søndermai, der om sommeren afgræsses af kreaturer. Dette er øens sydligste punkt.

Efter en god kilometer forlader man græsarealet - og man kommer til en mere stenet kyst, med høje klinter, Østerklev. Klinterne huser en af landets største kolonier af digesvaler. Hullerne er meget synlige - og om sommeren er luften fyldt med svaler. Flere steder ser man også vand blive presset ud af klintfoden. På denne del af turen kan man også se nogle store klippeblokke ligge på stranden og rage ud af klinten. Man tror næsten, at det er beton. Kulsyreholdigt vand opløser kalk i de øvre dele af klinten - og siver ned i bunden, hvor kalken afsættes og kitter sten og grus sammen til 'klippe'.

Man kan nyde udsigten mod Als og Fyn og efterhånden kan man mod nord også se Halk hoved. På den nordlige del af øen kommer man igen til et græsningsoverdrev, Nørrerevle, hvor der om sommeren også går kreaturer, som holder bevoksningen nede.

Man forlader overdrevet gennem lågen og går nu langs stranden tilbage til færgelejet

I sommerperioden kan man hvile benene og få en kop kaffe og måske et stykke kage i 'Bars kaffehus', der ligger ca. 100 m oppe ad Barsø Bygade. Ved lystbådehavnen er der også borde og bænkesæt, så man evt. kan nyde madpakken og udsigten der.

Udsigtspunkterne

Hvis man ikke vil gå hele øen rundt, kan man også gå en tur på de små veje inde på øen. Her kan man fx. vælge at gå op til øens højeste punkt Gyldenbjerg (39 m o.h.). Her er der en flot udsigt over hele øen. Mod vest ser man Løjt Land og Genner Fjord og Sønderballe Hoved. Man ser også Fyn, Als og indsejlingen til Aabenraa Fjord.

Lidt nord for Gyldenbjerg finder man også et Madpakkehus, hvor frokosten kan indtages.

Man kan inde fra midten af øen også vælge afstikkere ud til kysten, både mod nord, øst og syd.

Når man er på vej ned mod færgelejet, kan man tage en afstikker ad en lille vej på højre hånd. Man går op langs et hegn op mod en lille grantykning. Her står en bænk - og man kan sidde og nyde en meget fin udsigt mod vest. Når man ser færgen komme sejlende fra Barsø Landing, er det på tide at begive sig ned til havnen igen.

Kort

Folder og turbeskrivelse

Naturstyrelsen og Aabenraa kommune har udgivet en folder om Barsø. Folderen er fra 2013.

På kommunens hjemmeside findes også en beskrivelse af ture på Barsø.

øens hjemmeside Barso.dk kan du også finde flere informationer.

I bogen "Glimt fra Løjt Sogns historie", Jes M. Holdt (udgivet 1976), findes et kapitel om Barsø, side 164-196. Her fortælles om øen Barsø, øens planteliv og dyreliv, klimatiske forhold, øens befolkning, erhvervsliv samt om søfarere fra Barsø, øens gårde, om Svennesens gård og Barsø skole.

Bars

Navnet på øen kan stamme fra et gammelt oldnordisk ord, bars, der betyder en ubeskyttet ryg. Barsø ligger og beskytter Genner Bugt.

Et gammelt sagn fortæller, at vikingehøvdingen Bars, byggede sin borg ved Varbjerg, og at han på den måde har givet øen navn.

Og den sjove udgave af navnet er som taget fra et eventyr: Kæmpen Bars som boede i Barsmark på Løjt Land, skulle en dag en tur over til Fyn. Han tog et par skridt ud i havet og så mærkede han en klump jord i sin ene træsko. Han tog træskoen af og tømte den. Den klump jord, der faldt ud, blev senere kaldt Bars Ø.

Fakta om Barsø

Øen er 2, 5 km lang og største bredde er ca. 1,7 km. Areal ca 2,5 km2.

I 2020 er indbyggertallet 15 - og for nedadgående! Barsøs indbyggertal var højest omkring 1860, hvor der boede 81 mennesker på Barsø. Det var en tid, hvor det gik godt for landbruget og man havde derfor råd til at holde mange folk på gårdene. Derfor var der i 1860 hele 27 tjenestefolk ansat.

Der har været 11 gårde på Barsø igennem flere hundrede år - men nu er der kun en enkelt, Bjerggård, tilbage, som drives økologisk og som leverer mælk. I sin tid blev færgen, som blev bygget i 1980, forlænget med 3 m for at det blev muligt for mælkebilen at komme med over!

Hvad kan man se fra Gyldenbjerg

Lokalhistorikeren Jes M. Holdt har i sin bog 'Glimt fra Løjt sogns historie' beskrevet udsigten fra Barsøs højeste punkt, Gyldenbjerg. Hvis man vil se alle de steder Jes M. Holdt beskriver, skal man vælge at gå op på bakketoppen på en god klar dag - og måske også medbringe en kikkert!

Vi vil gå op på den højeste bakke og se øen som et led i et større landskab, et stykke smilende Lillebæltsnatur:

Et storslået rundskue har vi heropppe fra Gyldenbjerg. Under os den frodige ø med gårde og marker og levende hegn, omkring øen til alle sider det blå hav og bag dette andre kyster, nære og fjerne. - Lige i øst ser vi ud over Lillebælt på dets bredeste sted; her mellem Barsø og Horne Land er der 35 km. Assens 28 km borte, ses tydeligt og derefter længere mod syd: Kærum kirke, Sønderby Klint og Helnæs med det hvide fyrtårn. Als synes nærved, er dog halvanden mil herfra. Vi finder Nordborg, Havnbjerg kirke, Danfoss og fjernt i sydøst Sønderborg. Over Als fjord hæver sig Dybbøl Banke, og på Sundeved skimtes Sottrup og Ullerup kirker og skoven Avnbølsned.

Lige i syd ligger Varnæs, og bag Knudshoved, Løjt Lands østligste pynt, ses Aabenraa Fjords munding; så det nære Løjt Land med sine kuplede bakker og Løjt Kirke. - I vest har vi Genner Fjord som en åben favn mellem de to næs Løjt Land og Djernæs. I fjordens inderste vig ses Kalvø med det lange hvide hus, hvor fordum skibstømrene boede, oppe over bakkerne Genner kirke, -og - som en streg i luften - Rangstrupsenderen (25 km borte).

Så følger Knivsbjerg, Sønderballe Hoved, Djernæs Bugt, Hoptrup og i nordvest Vilstrup skov. Over Kelstrup Strand ses skoven ved Grarup sø, Aastrup banke fjernt i nord, lidt længere mod øst den statelige Øsby kirke, to mil herfra, og Halk kirke derinde mellem træerne. De gule klinter ved Halk Hoved og atter den fynske kyst slutter ringen

Jes M. Holdt: Glimt fra Løjt Sogns historie (1976). Fra kapitlet om Barsø, side 166.