Rundemøllevej og Dybvighovedvej
Tur 10
6,5 km
Stejle bakkerPå denne tur kan man opleve en af de smukkeste udsigter i Sønderjylland, et flot stuehus til en gammel vandmølle og nogle stejle mølleveje.
Turen tager sit udgangspunkt i Løjt Kirkeby, hvor man går ud af Nørbyvej. Drej ad første vej til højre, Rundemøllevej. Inden længe starter en grusvej. Tv. kan man se Ildenbjerg (76 m. o.h.) - og lidt senere kan man også skimte gården Sillehole ude tv.
Der er flere små vand- og mosehuller på begge sider af vejen. Efter ca. 2 km. begynder hegnene at blive lidt højere, og der vokser nogle gamle flotte veterantræer. Man når frem til en parkeringsplads lige før vejen drejer skarpt nedad til højre. Gå ind ad lågen til overdrevet, hvor der i foråret går kvæg, som holder bevoksningen nede.
Her kan man se ud over skoven mod nord og Genner bugt og Kalvø. En meget flot udsigt, der må siges at være en af de smukkeste i Sønderjylland.
På overdrevet står også et gammelt bøgetræ. Stammen er hul og omkring træet ligger store grene og formulder langsomt. Dette træ er et såkaldt brandtræ. Det siges, at hvis træet en dag forsvinder, så går Rundemølle op i brand.
I bunden af dalen kan man se Rundemølles bygninger, og man kan nu gå tilbage til hulvejen og gå nedad mod den tidligere mølle.
Rundemølle ophørte som mølle omkring 1945, og siden er flere bygninger, bl.a. de gamle stalde, blevet revet ned. Rundemølle ejes nu af skibsreder H. M. Jebsen og fremstår flot restaureret
Turen går nu videre ad Dybvighoved Møllevej opad gennem skoven.
(Alternativ rute som afkorter ruten en god km: På et tidspunkt kan man gå th. ad en lille hulvej. Vejen fører ind forbi huset Fuglelund og gården Toftlund, og den støder siden ud i Dybvighovedvej. Her kan man så holde th. og gå tilbage mod Løjt Kirkeby.)
Hvis man fortsætter ad Dybvighoved Møllevej, har man nogle flotte kig ud til Kalvø og Genner fjord. Vejen drejer mod højre og vejskiltet viser, at der er 2 km tilbage til Løjt Kirkeby.
På vej tilbage til byen kommer man forbi den noget tilgroede Mørksø, der ligger på højre hånd. Det fortælles, at en ejer af Den Danske Kro i Løjt Kirkeby i 1700 tallet gik igen som spøgelse, fordi han havde forfalsket nogle papirer i en vejstrid. Der skulle hele to præster til at mane spøgelset i jorden ved at ramme en pæl gennem det ude i Mørksø. Men fortsæt roligt forbi søen og gå tilbage til Løjt Kirkeby.
Denne tur kan evt. kombineres med tur 15: Nørby, Lillemølle og Rundemølle. Vælg Lag-ikonet øv. th. på kortet og vælg at se tur 15 sammen med tur 10
Kong Christian den Tiende nød udsigten
Kong Christian den Tiende har en gang besøgt bakken oven for Rundemølle, og her skal han have sagt:
Aldrig havde jeg tænkt, at der var så smukt i Sønderjylland!
Rundemølle
Når man nu om dage går en tur omkring Rundemølle, møder man ikke så mange mennesker. Der er fredeligt og idyllisk i skoven, der omgiver den tidligere vandmølle. Men før i tiden var der en stor aktivitet omkring møllen.
Thomas Jacobsen, der tidligere ejede Rundemølle, fortæller om sin barndom på vandmøllen i artiklen "Rundemølle i drift" i bogen "Det gamle Løjt", bind 9, side 28-29.
Når bønderne kom med korn efter tærskningen, kunne der sommetider holde 20 vogne i række. Så blev hestene spændt fra og sat ind i en gæstestald. Bønderne og kuskene måtte fordrive ventetiden med snak og tobak. Der kunne gå næsten en hel dag, inden mølleren bar kornsækkene ind i møllen, vejede dem og malede dem til foder.
Udover at være en kornmølle, var der også en grynmølle (oppe ved Lillemølle), et bageri og et stort landbrug at passe. Og i tiden op til 1895 har der en overgang også været mejeri, brændevinsbrænderi og en slibemølle, som kunne slibe leer og hakkelsesknive.
I bageriet blev der bagt mange brød, og de blev kørt ud til kunderne af to hestespand. Der blev leveret brød til Barsø, Skovby, Stollig, Barsmark, Rise Hjarup, Østerløgum, Kalvø, Diernæs og Hovslund. Og fire gange om ugen blev der kørt til Aabenraa og 2 gange om ugen til Haderslev.En vogn fyldt med brød kunne være tung at trække op ad den stejle bakke, og derfor blev der spændt en ekstra hest foran vognen. Når den var nået op ad bakken, blev den tredie hest spændt fra, skaglen lagt på dens ryg, og så travede den sindigt tilbage til møllen.
Alle stalde og lader er nu brækket ned, og tilbage står hovedhuset, der blev bygget omkring 1870 og nogle mindre bygninger, der huser Løjt Lokalhistoriske Forening og dens udstillinger: dragtsamling, skibsmodelsamling og købmandsbutik. Kan besøges efter aftale med formanden.
Video om Rundemølle og Løjt Lokalhistoriske Forenings udstillinger, lavet af Jørgen Lundby, Løjt Kirkeby, 2014.
Dybvighoved Møllevej
Der er hele fire mølleveje, der fører ned til vandmøllen. Rundemøllevej fra Løjt Kirkeby, Genner Møllevej, Møllevejen fra Nørby - og Dybvighoved Møllevej
Dybvighoved Møllevej er også tidligere blevet kaldt Barsø Møllevej. Bønderne på Barsø havde, som de fleste andre bønder, pligt til at lade deres korn male på Rundemølle. Bønderne læssede kornet på en båd og roede eller sejlede det til Dybvig. Her lejede de vogn og heste i Dybvighoved og kørte kornet til vandmøllen, hvor det blev malet og kørt tilbage til Dybvig og sejlet tilbage til Barsø.
Møllepligten blev ophævet i 1853, og bønderne på Barsø byggede deres egen vindmølle i 1855. Den blev imidlertid solgt og revet ned i 1863, og bønderne måtte igen fragte korn til Rundemølle. Først i 1892 blev der bygget en ny mølle, som, så mange andre møller, blev nedlagt i 1936, fordi elektriske kværne på gårdene overtog arbejdet med at male korn til foder.
Dybvighoved Møllevej blev også brugt, når der skulle transporteres tørv. Bønderne i Bodum og Nørby, der havde relativt dårlige jorde med hede- og mosejord, havde en god indtægt ved at grave tørv i moserne. Tørven blev om efteråret kørt med tørvevogne til Dybvig, hvor den af tørveskuder blev sejlet videre til Als og Fyn.
Mørksø
Et sagn fortæller, at den danske kromand i Løjt forfalskede nogle papirer i en sag om en vejstrid. Efter hans død havde han ikke ro i graven, og hans genfærd forulempede fredelige folk. Provsten, Hr. Lorenz Fabricius, blev bedt om at skaffe spøgelset bort, at mane det i jorden. Dette skete i Mørksø, hvor to præster ved fælles hjælp fik rammet en pæl gennem genfærdet. Pælen skal have stået i mange år ude i Mørksø. Det fortælles også, at drengene morede sig med at rokke ved denne pæl, fordi de mente at kunne høre kromanden sige: "Rok op, rok op, rok bedre op".
Gården Sillehole
Gårdens navn stammer fra dalen, som gården ligger ved. "Selje" er et plantenavn, pileplanter - og "hole" er et sønderjysk udtryk for en kløftet dal. Gården har altid ligget for sig selv som en enestegård uden for landsbyen, og den nævnes i en jordebog allerede i 1436. Altså en meget gammel placering for en gård.