På sporet af Æ Kleinbahn

  • Tur:32
  • Længde: Ca. 25 km
  • Egnethed: Turen er ikke egnet til kørestole og barnevogne

Baggrunden

På sporet af Æ Kleinbahn

I 2026 er det 125 år siden, at Æ kleinbahn fra Aabenraa til Løgumkloster blev oprettet - og 100 år siden den blev nedlagt. Aabenraa Amts Jernbaner drev to ruter: En jernbane fra Aabenraa til Gråsten, og en bane der gik fra Aabenraa ud over Løjt Land, til Genner, Hovslund og videre til Løgumkloster.

I anledning af jubilæet har stigruppen valgt at beskrive en cykeltur fra den oprindelige Amtsbanegård i Aabenraa ud over Løjt land og til Hovslund. Cykelturen vil så vidt muligt følge det gamle banespor og vil besøge steder og bygninger, hvor man stadig kan se spor efter Æ Kleinbahn. Man kan også gå turen og tage en bybus eller en rutebil retur.

Jernbanen blev aldrig en rigtig succes; men mindet om den har alligevel levet i mange år i Aabenraa og på Løjt Land.
Jernbanen blev oprettet i den tyske tid og indviet den 8. maj 1901. Intentionen var, at jernbanen skulle give de mange små landsbyer i området forbedrede transportforhold. Derfor blev jernbanen bygget, så den snoede sig fra den ene lille by til den anden - hvilket også gav den øgenavnet Æ Kringelbahn. Men selve linjeføringen var en af årsagerne til, at banen aldrig blev en rigtig succes.

Tysk kort fra 1902 over Aabenraa Amts Jernbaner. Det viser alle stationer på de to ruter fra Aabenraa-Gråsten (oprettet 1899) og Aabenraa til Løgumkloster (fra 1901). (Fra Wikipedia: Apenrader Kreisbahn, Großer Atlas der Eisenbahnen von Mitteleuropa 1902)

Det tog over tre timer at køre fra Aabenraa til Løgumkloster. I stedet for at gå direkte fra Aabenraa over Rødekro til Løgumkloster snoede banen sig først østpå, siden nordover, før den drejede vest igen. Lokomotiverne var heller ikke de bedste - banen blev forsynet med gamle dampdrevne sporvognslokomotiver, der kunne opnå en max. hastighed på 30 km i timen, og som ofte var alt for små til at trække de vogne, der skulle transporteres mellem stationerne. Sporvidden var også kun 100 cm (smalsporet) mod en normalsporet på ca 140 cm. Deraf navnet kælenavnet 'Kleinbahn', der er blevet hængende som betegnelse. I den tyske tid var de danske aviser iøvrigt meget påpasselige med ikke at bruge ordet 'kleinbahn' - i stedet skrev man det gode danske ord 'smaabane'.
Desuden var økonimien i næsten alle årene elendig og det blev sværere og sværere at vedligeholde bane og materiel.

Læs mere om jernbanens historie

På denne side beskrives turen, der følger sporet - og hvis du vil læse mere om selve historien, kan du læse videre på Stigruppens side: På sporet af Æ Kleinbahns historie, kleinbahn.lojtstier.dk.

Kortet over banens forløb

Kortet herunder viser Æ Kleinbahns forløb fra Aabenraa til Løgumkloster. Den sorte stiplede linie er sporet fra Æ Kleinbahn og den orange linje viser den vej, man kan køre på cykel (eller gå), hvis man vil følge så tæt som muligt på jernbanens spor. Man kan langt hen ad vejen også køre turen i bil, men der er nogle steder, hvor det ikke er muligt, fx. på Knapstien og Gl. Bane i Genner.
Cykelturen er kun beskrevet fra Aabenraa til Hovslund og ikke helt til Løgumkloster, fordi vi ellers kommer alt for langt væk fra Stigruppens normale interesseområde, Løjt Sogn.
Der er en række markører, der viser de gamle stationers beliggenhed. Klik på dem for at se navn og en smule mere info.

Selve banesporet er digitaliseret ud fra gamle prøjsiske kort tegnet omkring 1904. Det betyder, at sporets placering ikke nødvendigvis vises helt nøjagtigt oven på mere moderne kort; men dette skyldes altså forskelle på, hvordan man har tegnet de forskellige kort.

Formålet med kortet er, at man kan følge turforslaget og studere banens forløb i forhold til den nutidige infrastruktur - og dermed se, hvor man måske kan finde rester af banen. Sporet blev hurtigt ryddet efter 1926; men man kan nogle steder stadig ane forløbet i terrænnet og der findes stadig bygninger, der i sin tid har fungeret som stationskroer og ventesale.

Klik på lag-ikonet øverst til højre for at vælge baggrundskort

Kortet indlæses her...

Beskrivelse af turen

Følg den orange linie på kortet og beskrivelsen af ruten herunder. Beskrivelsen er illustreret med fotos af stationerne mv., som de så ud i perioden ca. 1901-1926. Når du er ude på turen, kan du sammenligne de nutidige bygninger med fotografierne. Der er en del bevarede stationsbygninger

Aabenraa Amtsbanegård

Start turen i Aabenraa på P-pladsen ved supermarkedet Løvbjerg på H. P. Hansensgade.

Hovedbanegården for Aabenraa Amts Jernbaner, opført 1899, fotograferet efter banens nedlæggelse. Her fra gik tog mod Gråsten mod syd og Løjt, Land, Hovslund og Løgumkloster mod nord på 'småbanen'.
Der lå også en anden banegård i Aabenraa, Statsbanegården, på Jernbanegade. Her fra gik der en jernbane med en større sporvidde til Rødekro med forbindelse til længdebanen Flensborg/Padborg - Vamdrup. (Foto fra Løjt Lokalhistoriske Forening)
Amtsbanegården blev revet ned i 1963 for at give plads til H. P. Hansensgade. Der blev senere bygget en rutebilstation med Restaurant Viking på første sal, men den er også fjernet nu. (Foto fra danskejernbaner.dk)

Nørreport

Kør fra Løvbjerg om på Gasværksvej og kør nordpå ca. 500 m. Stop lige før krydset ved Reberbahn. På venstre hånd, hvor der nu er parkeringsplads, lå Nørreport Trinbræt.

Kun 500 m fra Amtsbanegården lå det første stoppested, Nørreport Trinbræt. På kortet vist som 'Hpl'
I dag er der intet at se - kun en p-plads vest for Gasværksvej. Trinbrættet lå tæt på Amtssygehuset og Statsbanernes banegård (vist med 'Station'), hvorfra der gik tog til Rødekro og videre mod nord til Vamdrup eller mod syd til Padborg. Det var lettere for folk at stå af her, når der skulle skiftes tog eller man skulle besøge sygehuset - eller når man kom fra Løjt og skulle ind i byen. På samme måde brugte passagererne sydfra (Gråsten) holdepladsen ved Sønderport (markeret med 'Hpl' syd for byen) - i stedet for at tage med helt ind til amtsbanegården.
(Udsnit af Målebordsblad fra 1926 - fra historiskekort.dk)

Knapstien

Fortsæt th. ad Reberbahn og drej ind på Langevad på venstre hånd. Følg Langevad frem til vejen Jørgensgård og kør over denne og op på Knapstien. Nu kommer du op på den længste og bedst bevarede del af banelegemet. Stien går helt ud til Stollig på Løjt Land og følger hele vejen det gamle banelegeme, der går gennem et meget smukt landskab. Man kan tænke over, hvordan man har lavet udgravninger i bakker og lavet dæmninger over kløfter. Der er blevet fjernet og flyttet mange tons jord med skovl og spade, åg og hestevogne, for at jernbanen kunne få et passende jævnt forløb med en svag stigning op gennem bakkerne. På strækningen fra Nørreport i Aabenraa til Løjt Skovby stiger terrænnet en del (1:60), når man er et lille lokomotiv. Dvs. at for hver 60 m man bevæger sig fremad stiger det 1 meter.

Ventesal og billetsalgssted ved Knapstien. Lidt før en sti fører fra Knapstien ned til Stennevej står en bænk. Her lå der en træbygning, som de første år fungerede som billetsalgsted og ventesal. Senere lå billetsalget på Restaurant Knapp. (Postkort 1901, fra Løjt Lokalhistoriske Forening)

Knappen Billetsalg og Knappen Stationskro

Restaurant Knapp fungerede i en årrække også som ventesal og billetsalg selv om den lå ca. 800 m fra holdepladsen. Det var et meget populært udflugtsmål at tage toget fra Aabenraa til Restaurant Knapp, fx. for at se pinsesolen danse pinsemorgen. (Foto fra Løjt Lokalhistoriske Forening)

Man kan tage ned og beundre den fine og velholdte restaurant - og derefter tage op på Knapstien igen. Her fortsætter man på Knapstien frem til viadukten, der fører over Stennevej.

Viadukten blev bygget i løbet af 1900-1901; men uheldigvis styrtede den sammen den 22. marts 1901 umiddelbart inden banens indvielse. Den blev dog sat i stand i løbet af godt fire uger, så man kunne indvi banen den 8. maj 1901. (Foto fra Løjt Lokalhistoriske Forening)

Man havde planlagt indvielsen til januar 1901. Men vejret satte en stopper for dette. Skinnerne var lagt; men man manglede at gruse mellem skinnerne fra Aabenraa til Skovby..
Det strenge vintervejr blev ved med at trække ud og arbejdet måtte hvile næsten 3½ måned. Den 4. marts 1901 genoptoges arbejdet, hvortil der fire gange daglig gik grustog fra grusgraven ved Gennerhule og alt tegnede nu til, at man kunne fastsætte indvielsen, da der skete det alvorligste uheld ved baneanlæggene i Aabenraa amt. En konduktør på et grustog, der henimod aften den 22. marts nærmede sig den store viadukt over vejen til Knappen opdagede, at murværket var revnet. Han opfordrede derfor lokomotivføreren til kun at nærme sig broen ganske langsomt, hvilket var et stort held, idet broen pludselig styrtede sammen i en mægtig støvsky lige foran toget. Der kunne meget nær være sket en katastrofe, så der blev givet ordre til, at alle broer og dæmningsanlæg ved banen skulle gås nøje igennem.
(Birger Wilken: "Æ Kringelbahn, Aabenraa Amts Jernbaner")

Stollig Stationskro

Fortsæt roligt hen over viadukten og følg Knapstien frem til Kongensgade 32, der ligger på vh. ude ved landevejen.

Stollig Stationskro
Huset på Kongensgade 32 var i sin tid Stollig Stationskro og var i drift fra 1901 til 1926. Stationen var ret populær. I de første år var der mellem 5-6000 afgående rejsende om året. Efter jernbanens nedlæggelse rummede huset i mange år både en kro og en købmandsforretning. (Foto fra Løjt Lokalhistoriske Forening)

Løjt Skovby Stationskro

Nu kan man ikke længere fortsætte på det gamle banelegeme. Sporet går videre ud over marken, mens man nu må holde sig til landevejen. Her drejer man th. og kører mod Løjt Skovby. Inde på markerne th. kan man se en samling træer, hvor jernbanesporet i sin tid kørte gennem. Drej tv. ad Skovby Bygade ned mod Løjt Skovby. Lige i et sving ligger den tidligere station på højre side af vejen på Skovby Bygade 24. Når man står foran stationen og kigger th. kan man se en stor lade på gården Skippersgard. Der oppe fra kom jernbanen.

Løjt Skovby Stationskro på Skovby Bygade 24 er bevaret - og blev bygget i 1901. Som mange andre steder langs banen blev der bygget nye huse af private, fordi ejeren kunne drive både en kro og sælge billetter på stationen. (Foto fra Løjt Lokalhistoriske Forening)
Her ses toget på vej ind til stationen i Løjt Skovby på vej mod Aabenraa. (Foto af postkort fra Museum Sønderjyllands Mediearkiv)

Barsmark Stationskro

Fra Løjt Skovby går banen ind over markerne. Når man skal videre mod den næste station, Barsmark Stationskro, kan man derfor ikke længere følge den tidligere bane så tæt. Man må derfor cykle/gå videre ad Skovbyvej mod Løjt Kirkeby. Når man kommer til kirkegården kan man vælge at bruge stien syd for kirkegården og komme ned på Løjt Kloster. Her drejer man th. og fortsætter mod øst ad Løjt Kloster/Højgadeforte. Når man kommer frem til krydset ved Barsmark Bygade drejer man th. og kører lidt ned af bakken. Gør holdt ved Barsmark Bygade 54, hvor Barsmark Stationskro lå.

Stationsbygningen er bevaret. Stationskroen lå placeret i den nordlige udkant af Barsmark men havde et stort opland. I de første år var der et stort antal rejsende - mellem 20.000 og 30.000 passagerer pr. år. Æ Kleinbahn har fungeret som en vigtig lokalbane og sikret en ekstra transportmulighed til og fra Aabenraa.(Foto fra Løjt Lokalhistoriske Forening)

Her ses et udsnit af et målebordsblad (revideret i 1922 og udgivet i 1926), hvor banens forløb fra Barsmark gennem Løjt Kirkeby kan ses. (Kilde: Historiskekort.dk)

Løjt Kirkeby Stationskro

Fra Barsmark Station kørte toget over på den anden side af vejen og drejede op mod Løjt Kirkeby. Derfor går vores rute nu tilbage op ad bakken ind mod byen. Kør frem til Barsøvej, drej til højre og umiddelbart efter tv. ned af Løjt Nørrevang og kør ned til Vandværket, Løjt Nørrevang 4.

Her lå i sin tid den Tyske Kro, der fungerede som station. Kroen brændte i 1929 - og i stedet blev Forsamlingshuset bygget ca. 30 m mod syd i 1931. Stationsterrænet lå bag ved forsamlingshuset og blev delvist bebygget og i mange år brugt som en materialeplads. Løjt Kirkeby Station, der lå 9,3 km fra Aabenraa, var en af de mest trafikerede på Aabenraa Amts Jernbane - i årene op til 1909 var der ca. 20.000 ankommende og afgående rejsende om året. (Foto fra Løjt Lokalhistoriske Forening)

Mejeriet

Fra stationen i Løjt kørte toget videre til Mejeriet. Kør derfor videre af Nørbyvej et par hundrede meter ned til det gamle mejeri ved sidevejen Mejerivej.

Løjt Andelsmejeri omkring 1912. Bemærk togsporet nederst tv. Ved mejeriet var et sidespor, hvor toget (de første par år) standsede et par gange om dagen for at hente mælk og aflevere tomme mælkejunger. En sjov detalje, der viser, at Æ Kleinbahn, har sat sine små spor er, at huset ud mod Nørbyvej har en tilbygning. Den er skæv i forhold til resten af huset, fordi Æ Kleinbahn gik lige forbi - og der var ikke plads nok til at bygge lige ud.
(Foto fra Løjt Lokalhistoriske Forening)
Togsporet fortsatte fra mejeriet ud mod Nørby - og løb nord for Nørbyvej. Løjt Andelsmejeri ses her i midten af billedet oppe fra bakken Ildenbjerg. Togsporet ses th. i billedet. (Foto fra Løjt Lokalhistoriske Forening)

Nørby trinbræt

Forsæt derfor turen ud mod Nørby. Når man kommer frem til Nørbyvej nr. 36, er der lige efter huset et skilt fra Løjt Stigruppe, der viser ind på tur 29 - op til Ildenbjerg. Hvis man følger stien ind i den lille bevoksning, går man ned i en lille aflang udgravning. Her gik togskinnerne lige forbi foden af bakken. Nu skal man gå tilbage til vejen og fortsætte helt ud til Nørby. Her er der en sidevej - en markvej, der fører ned mod Rundemølle. Drej ind af den og et par hundrede meter nede kommer man til en lille åben plads. Her lå tidligere Nørby Trinbræt. Her har også ligget et læssespor på 84 m.

Man kan nu tage et stykke længere ned ad markvejen. På venstre hånd er der en markvej, der kan være lidt ufarbar. Hvis du har mod på det, kan du cykle ad denne vej ud til hovedvejen. Og ellers må du køre tilbage til Nørbyvej. Kør her th. og ud til hovedvejen og ind på cykelstien th. og kør mod nord. Cykelstien løber langs landevejen, på det spor, hvor Æ kleinbahn tidligere har gået.

Sporet gik mod Genner langs med landevejen fra Aabenraa til Haderslev. Her kan man se togsporet nederst til højre, hvor der nu går en cykelsti. Tyske marinesoldater marcherer på hovedvejen fra Kalvø til Nørby i forbindelse med en øvelse i 1912. (Foto fra Løjt Lokalhistoriske Forening)

Knivsbjerg Stationskro (Lyngtofte Kro)

Fortsæt på cykelstien til man kommer til tunnellen for gående og cyklister under hovedvejen. Drej her th. og kør op på vejen. Drej til venstre og ude ved hovedvejen drejes th. og man kører op til Lyngtofte Kro.

Knivsbjerg Stationskro kan stadig ses på Sønderballevej 61. Nu kendes den som Lyngtofte Kro og fungerer som privat beboelse og mangler lidt af fortidens skønhed. Stationen spillede en stor rolle i forhold til Knivsbjerg, som ligger godt en km nordpå. Her samledes det tyske mindretal og havde store politiske og kulturelle fester. Æ Kleinbahn havde en vigtig funktion i at kunne transportere nogle af gæsterne frem både sydfra og fra Løgumkloster. Fx. blev der på en festdag i 1908 kørt hele 8 tog mellem Aabenraa og Hovslund med stop ved stationskroen - hvorefter deltagerne gik resten af vejen op til Knivsbjerg. Stationen gav også beborerne i det østlige opland fx. Kalvø og Sønderballe mulighed for at benytte togbanen, når de skulle til Aabenraa. (Foto fra Løjt Lokalhistoriske Forening)

Udsnit af målebordsblad fra 1926, der viser jernbanens forløb fra Lyngtofte gennem Genner. Bemærk, at Genner Kirke ikke er med på kortet. Kirken blev først bygget og indviet i 1935. (Fra Historiskekort.dk)

Genner Stationskro

Nu skal man over hovedvejen. Pas på trafikken - eller tag tilbage til fodgængertunellen. Fortsæt derefter ad vejen Kirkevænget, der ligger lige syd for kirken. Når man kommer ud til Genner Bygade drejes th. og derefter igen til højre, når man når frem til Nørreskovvej. Kør op til Nørreskovvej 7 på venstre side - her ligger bygningerne, der en gang udgjorde Genner Stationskro.

Genner Stationskro blev opført i 1900-1901 i forbindelse med oprettelsen af Æ Kleinbahn. Bemærk jernbanesporet nederst tv. I de første år var passagermængden ret god - omkring 15.000 årligt - men dette tal faldt efterhånden. Da der begyndte at køre rutebiler ude på landevejen mellem Aabenraa og Haderslev, så blev passagertallet yderligere reduceret. (Foto fra Løjt Lokalhistoriske Forening)

Gamle Bane og Østermark Billetsalg

Efter Genner Stationskro kører man tilbage ad Nørreskovvej og drejer th. ad Genner Bygade. Ved Vestertoft drejes igen th. og kort efter drejes th. igen ind på den idylliske Gl. Bane, som er en sti, der (ligesom Knapstien) er anlagt på det gamle banespor. Fortsæt ud af Gl. Bane. Efter et par km kommer man til Dalsgårdsvej på højre hånd. Fortsæt lige ud et par hundrede meter - og gør stop. Her på dette ret øde sted har ligget et lille billetsalgssted ved en gård, der hed Østermark.

Stationen lå, hvor der står Hpl (holdeplads). Genner og Gl. bane ligger mod øst på kortet.
Denne station havde en storhedstid i perioden 1906-1913 på grund af tørveproduktionen i moserne syd og nord for. Bemærk de mange signaturer for tørvegravning. Der blev anlagt et sidespor sydpå til Rolands Tørveværk 2 km væk. Sporet førte op til en stor tørvelade på Østermark Station, hvor vognene kunne stå i tørvejr, indtil de blev kørt videre med toget. Tørveproduktionen stoppede helt i 1918. Der er ingen spor af Østermark, idet den nedbrændte i 1977. (Udsnit af målebordsblad fra 1926. Fra Historiskekort.dk)

Øster Løgum Stationskro

Turen fortsætter nu ud på landevejen og th. mod Øster Løgum. Efter et par km fortsættes over motorvejen og frem til Fabriksvej på højre side. På højre side af vejen, ca. 30 m oppe, ses et hegn. Her gik banen og fortsatte ind mod Øster Løgum. Kør derfor over vejen og ned af Langbjergvej, videre rundt ved kirken og op ad Søndergade. På Søndergade 14 ligger den tidligere stationsbygning.

Øster Løgum Stationskro blev oprindelig oprettet i en gård sammen med en købmandsforretning i 1901; men gården nedbrændte i 1907. Samme år blev der bygget en ny og og på daværende tidspunkt mere moderne stationskro. Stationen ses på billedet fra nordsiden, hvor banen også gik forbi.
Op til 1909 blev der registreret mellem 10.000 og 16.000 rejsende årligt. (Foto fra Rødekro Lokalhistorisk Arkiv)

Hovslund amtsbanegård

Turen fortsætter nu fra Øster Løgum tilbage ad Søndergade og man drejer mod højre ad Vestervej og igen i det første kryds th. ad Korsvangsvej. Man cykler nu ud til landevejen, Øster Løgumvej, og kører over på cykelstien tv. mod Hovslund.
Når man når frem til krydset ved Hærvejen, fortsættes ad cykelstien lige over og forbi Hovslund Børneunivers. Man kører så ud til Hovslundvej og drejer tv. op mod den store vej, Ribevej. Her holdes th. og efter knap 100 m. kan man dreje ned af Stationsvej (Man cykler denne lidt kringlede vej, for at kunne komme ned til stationskroen på samme måde som toget kørte ind på stationen).
På Stationsvej 14A ligger den tidligere stationskro.

Det sidste amtsbanetog på Hovslund Station den 31. marts.1926.
Hovslund Stationkro er bevaret og ligger på Stationsvej 14A, 6230 Rødekro, Hovslund Station var et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafikken, idet der var to stationer her: En statsbanestation (fra 1866) og en amtsbanestation (fra 1901). Statsbanen gik fra Flensborg til Vojens og var normalsporet med en sporvidde på 140 cm, mens Æ Kleinbahn var smalsporet med en sporvidde på 100 cm. I 1900 byggede statbanerne en ny stationsbygning. Da Amtsbanen blev oprettet i 1901 fik Hovslund Station større betydning som omladningsstation, da der nu kunne omlæsses gods mellem vogne på den smalsporede jernbane til vogne på den normalsporede jernbane.
På Æ Kleinbahn var det lidt besværligt at være passager med mindst 15 minutters ventetid. Togene skulle nemlig vende for at fortsætte deres rejse. Dette betød, at lokomotiverne måtte skifte position og køre baglæns ud af stationen. Stationskroen, der blev opført i 1897 fik tilføjet to ventesale til hhv. 2. og 3. klasses passagerer. (Foto fra Museum Sønderjyllands Mediearkiv)

Stationskroen ved Hovslund Station, som den så ud i 1953.
(Foto fra Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto )

Rejs selv videre

Beskrivelsen af turen 'På sporet af Æ Kleinbahn' stopper her. Æ Kleinbahn gik dog helt til Løgumkloster. Dette er dog lovlig langt uden for Stigruppens interesseområde, der normalt indskrænker sig til Løjt sogn. Man kan på eget initiativ fortsætte turen mod vest ved hjælp af kortet på denne hjemmeside, hvor jernbanesporet er vist helt frem til Løgumkloster. Man kan også finde oplysninger om resten af stationerne på websiden Danskejernbaner.dk. Hvis man vil videre selv, så er den næste station Rugbjerg, som ligger ganske kort fra Hovslund Station. Her er stationen dog revet ned - og der er bygget en stor rød lade i stedet. God tur!

Mere info

Kilder:

  1. Danskejernbaner.dk
  2. Wikipedia: Aabenraa Amts Jernbaner
  3. Løjt Lokalhistoriske Forening - billedsamling
  4. Birger Wilken: 'Æ Kringelbahn, Aabenraa Amts Jernbaner', Dansk Jernbaneklub, 1982
  5. L. H .Hansen: 'Aabenraa Amts Jernbaner 1899-1926', 1982

Se film om Æ Kleinbahn

Kai Eskildsen Møller fra Historisk Forening for Felsted Sogn, har lavet to flotte film om Æ Kleinbahn, som kan findes på YouTube.

Radioudsendelse om Æ Kleinbahn

Vi følger ruten langs den gamle, forsvundne 'kleinbahn' fra Aabenraa over Løjt til Løgumkloster. Tilrettelæggelse: Frode Kristoffersen. (Sendt første gang 1987).

På sporet af Æ Kleinbahns historie

Stigruppen har også lavet en ekstra lille hjemmeside På sporet af Æ Kleinbahns historie - kleinbahn.lojtstier.dk, hvor du kan læse mere om Aabenraa Amts Jernbaner og de enkelte stationer fra Aabenraa til Hovslund.

På tur med Æ Kleinbahn

Download GPX-fil