Hundelufterstien i Løjt Kirkeby
Tur 27
1,0 km
HundelufterstienHundelufterstien er en sti, som mange i Løjt Kirkeby kender. Stien går fra Ældrecenteret, bag om boldbanerne på stadion og ud til Hønborg. Det er en af de første stier, som Stigruppen fik ryddet - og den er brugt en del.
Man kan komme ind på stien flere steder fra og den kan indgå som en del af andre ture. Derfor kan den være lidt svær at beskrive.
Vores beskrivelse tager udgangspunkt i Løjt Nørregade ved Løjt Mølle. Her er der slået en sti over et grønt område (Margrethegård), som fører en forbi Børnehusets legeplads over til Kirketoften ved Ældrecenteret.
Man skal nu gå et kort stykke tv. hvor man møder en sti, der kommer fra Margrethegårdsvej. Og nu drejer man th. og går ad en grusblagt sti langs et hegn ned mod stadion.
Ved enden af boldbanerne går man ind på stien inde mellem de store træer. Man kommer forbi et borde-bænkesæt, hvor man kan nyde udsigten. Og stien går videre hen til et stakit ved enden af vejen Hønborg. Når man går ind på Hønborg, kan man gå ud til Løjt Skolegade.
SkolestiBørn kan gå en lidt mere sikker skolevej, hvis de vælger at krydse Løjt Nørregade ved Nørretoft. Her er der et godt overblik over biltrafikken på vejen. Man kan så gå op til Løjt Mølle og krydse græsområdet - og derefter gå videre over mod hallen og skolen. Se den lilla rutemarkering på kortet.